Thursday, March 27, 2025

Anmeldelse af under indflydelse

 under indflydelse af Fie Martens Ljungmann, er en kaotisk bog der springer rundt i mange forskellige rum, med nogle gennemgående temaer, herunder: sex, jeg'ets forhold til sin krop, irritation over 'normale' mennesker. Sidernes opsætning i bogen er kaotiske, på nogle sider står der kun få ord. Grammatik er der også et opgør med. Det tilføjer til kaosset man oplever, når man læser bogen. Hospitalsscener går igen, igennem hele bogen, uden man helt finder ud af, hvad jeg'et fejler. Generelt undersøges rum også, hvordan der ikke er plads til jegets følelsesliv, der hvor hun er.

Igennem hele bogen er der mange underholdende 'one-liners', og mange der også er tankevækkende. Midt i alt dette, blander Fie Young Thug sang-lyrics ind og der er også en humor igennem hele teksten. Vild fed bog, meget underholdende og hurtigt læst.


Her er lige nogle af mine yndlingscitater fra bogen (har forsøgt at lave samme tegnsætning og opsætning):


“intet fysisk rum føles stort nok til at rumme hvad jeg rummer, indeholder.” 

“måske er jeg skabt til at ville længes (...) det ene sekund: jeg føler INTET, det andet, ALT” 

“må tit hvile: det er kun hovedet der kan løbe en tur (OG DET GØR DET TIT)” 

“han fatter ik særlig meget. Jeg på den anden side, det hele.” 

“jeg hader at bo her siger søster 

kære søster 

du er hermed tilgivet din privilegieblindhed, dog! Kun fro en stund”  

No comments:

Post a Comment

Den årlige arbejdskraftundersøgelse

  Spørgsmål Ja Nej Har du inden for det sidste år været i job?     Hvi...